Sympa har succesfuldt afholdt sit første Sympa NOW event i Danmark! Det var et lærerigt morgenmadsmøde med fokus på HR analytics i centrum af København på Hotel D'Angleterre. Og sikke et fremmøde! Dagen bød blandt andet på inspiration, spændende idéudveksling og specifikke dos and don'ts fra to erfarne fagmænd; Søren Kold (Head of People Analytics, Grundfos) og Björn Lorentzon (Business Development Manager, Sympa).
Eftersom vi naturligvis ønsker at være opdateret på, hvad der rykker sig inden for HR, er vi konstant i dialog med vores kunder og stakeholders.
HR analytics er anvendelsen af medarbejderdata og analyser for at opnå en større indsigt og bedre beslutningstagning. Det er et tema, som ofte dukker op til industri-events og i trend-rapporter. På trods af, at det er meget populært emne, går introduktionen af HR analytics i virksomhederne ikke lige så hurtigt, som den kunne. “Det er noget, som vi ved HR-beslutningstagere er interesseret i. Vi havde et ønske om at dele vores viden og organisere et event med praktiske tips til, hvordan man kommer godt i gang, derfor var det et helt naturligt valg af emne til vores første Sympa NOW” siger Søren Hammer Pedersen, Country Director.
Man skal tage udgangspunkt i et forretningsproblem ved people analytics - ellers ender man det forkerte sted.
Deltagerne fik et brugbart indblik i, hvordan HR analytics kan styrke deres HR-funktion og inspiration til at komme i gang med HR analytics i deres virksomhed. Søren Kold fra Grundfos gav deltagerne praktisk tips til, hvordan de succesfuldt kan bruge HR analytics til at udarbejde handlingsrettede strategier, som skaber virksomhedsvækst. Björn Lorentzon fra Sympa supplerede ved at beskrive fordelene ved datadrevet administration, og hvordan Sympa HRs effektive rapporterings- og analyseværktøjer kan bruges til at sikre en datadrevet kultur.
Det var en stor fornøjelse at samle HR-medarbejdere til vores morgenmadsmøde, som var en rigtig god start på vores Sympa NOW events i Danmark.
Head of People Analytics, Grundfos
Søren har arbejdet inden for People Analytics i mere end 10 år, og er én af de mest erfarne inden for feltet i Skandinavien.
Business Development Manager, Sympa
Björn Lorentzon er en anerkendt HR-ekspert, som har erfaring med at rådgive og lede HR-afdelinger hos store virksomheder, startups og den offentlige sektor.