Svea Solar | Fuld fart fremad ved hjælp af nyt HR-system

  • Share on Facebook
  • Share on LinkedIn
  • Share on Twitter
  • Share on Whatsapp

Svea Solar vækstede med rasende fart, og der var bestemt ikke tid til bøvl. De havde brug for en løsning, som var enkel at implementere, og som holdt, hvad den lovede. De valgte Sympa, fordi systemet opfyldte alle deres krav til et moderne HR-system.

En følelse af, at det bliver mere og mere presserende for Europa at håndtere klimakrisen, har betydet, at flere og flere husstande og virksomheder investerer i ren teknologi. Svea Solar er på forkant med denne revolution og leverer hardware og ekspertise.

Virksomheden blev grundlagt i Sverige, men en del af de 600 medarbejdere findes også i Holland, Belgien, Tyskland og Spanien. Svea Solar omsætter for ca. EUR 100 millioner om året og er godt positioneret til at vækste kraftigt i løbet af de næste fem år.

At finde og fastholde kompetente medarbejdere er en udfordring for alle virksomheder. I slutningen af 2021 ansatte Svea Solar 40-50 personer om måneden. I 2021 blev der i gennemsnit introduceret en ny medarbejder hver dag. Dette ville være en stor opgave selv for betydeligt større virksomheder.

Ansvaret for Svea Solars medarbejdere ligger hos Hanna Mannberg, der er virksomhedens Global Chief Human Resource Officer. Hanna har arbejdet både inden for HR og på forretningssiden og er meget bevidst om, hvordan de to hænger sammen.

 

Vækstrejsen er først lige begyndt

"Hvor succesfulde vi er med at tiltrække talenter og fastholde vores medarbejdere er afgørende for, hvor hurtigt vi kan vækste," siger Mannberg. "Alle i vores virksomhed ved, hvor vigtigt det er."

Hendes ældre kolleger indså, at rekruttering var en potentiel flaskehals for væksten. Så de lod sig hurtigt overbevise om, at en central HR-løsning kunne fungere som omdrejningspunkt for alle Svea Solars øvrige personrelaterede applikationer.

"Det var let at få idéen om et nyt HR-system igennem og få det godkendt," siger Mannberg. "Vi demonstrerede, hvor meget tid vi bruger på manuelt arbejde, og hvor meget tid et nyt system ville spare. Det blev især tydeligt, da det handlede om at gå fra mange forskellige systemer, der skulle opdateres hver for sig, til et centralt HR-system, der kommunikerede med resten."

Eftersom vi arbejder i en specialiseret sektor, i en virksomhed og med mennesker, der afspejler dette, adskiller mange af de krav, vi har til et HR-system, sig fra dem, der stilles i mange andre brancher. Derfor er det vigtigt, at vi selv kan styre og konfigurere systemet.

Hanna Mannberg
Global Chief Human Resource Officer

Kombineret IT- og HR-kompetence

Samtidig med, at det blev Mannbergs opgave at præsentere idéen om et system for bestyrelsen, var det IT-chefen Erik Tevell, der overtog ledelsen af det digitale miljø.

"For os er det vigtigt at have et moderne HR-system, der fungerer godt sammen med resten af vores IT-landskab," siger Tevell. "Hvad mange mennesker ikke forstår, er vigtigheden af, at medarbejdernes stamdata integreres med andre systemer. Det giver effektiv IT-onboarding og muliggør adgangskontrol i mange andre systemer."

"Den største udfordring for IT-afdelingen i en vækstvirksomhed," siger Tevell, "er både at have tid til at opbygge et stabilt fundament, prioritere de rette initiativer på det rette tidspunkt og at understøtte virksomhedens kortsigtede og langsigtede mål." Det er en taktfuld måde at sige på, at Svea Solars vilde vækst ikke levnede plads til problemer. Han havde brug for en løsning, som var enkel at implementere, og som holdt, hvad den lovede.

Vi valgte Sympa, fordi systemet opfylder alle de krav, vi stiller til et moderne HR-system, og fordi vi også har mulighed for at skabe vores egne API'er ud fra forskellige interessante datapunkter.

Erik Tevell
IT Director

Designet af "Moderskibet"

Med dette i tankerne undersøgte Mannberg og Tevell omhyggeligt tilgængelige muligheder, inden de besluttede sig for Sympa.

"Vi valgte Sympa, fordi systemet opfylder alle de krav, vi har til et moderne HR-system. Det inkluderede også muligheden for at lave vores egne API'er baseret på forskellige datapunkter."

Denne evne til at kunne tilpasse systemet og at kunne gøre det uafhængigt af Sympa var vigtig for teamet. Resultatet er, at Svea Solar nu har et centralt HR-system, der fungerer – med Mannbergs ord – som et "moderskib". Erik Tavell er hovedansvarlig for designet af "moderskibet".

Det udgøres af en opsætning med integrerede løsninger, som Svea Solar bruger til at designe og bygge de processer, de har brug for. En prioriteret funktion er at give HR-afdelingen alle de data, der er nødvendige for at spore vigtige vækstrelaterede nøgletal og forstå personalets behov.

"Eftersom vi arbejder i en specialiseret sektor, i en virksomhed og med mennesker, der afspejler dette, adskiller mange af de krav, vi har til et HR-system, sig fra de krav, der stilles i mange andre brancher. Derfor er det vigtigt, at vi selv kan styre og konfigurere systemet."

En funktion, der allerede er tilføjet, er den automatiserede onboarding, der giver Svea Solars nye medarbejdere mulighed for at stifte bekendtskab med virksomhedens kultur og måder at arbejde på, så de hurtigt føler sig hjemme og får en stærk følelse af at høre til.

 

A smooth ride

Implementeringen har været i gang siden slutningen af 2021, men der er allerede opstået en stærk holdfølelse mellem kollegaer hos Svea Solar og Sympa.

"Vi kunne godt lide Sympas løfte om "a smooth ride", det vil sige en glat og sikker HR-proces," siger hun. "Vi ønskede at give vores ledere og HR en god proces til HR-spørgsmålene. Og det gør vi."

En ting Mannberg og hendes team kan være sikre på er, at uanset hvor hurtigt virksomheden vokser, så er Sympa et HR-system, der kan følge med.