Samarbejde kan være nøglen til den organisatoriske succes, som så mange fagfolk kæmper for at opnå. I dag forbliver HR-afdelingen ofte fanget i sine administrative byrder og betragtes sædvanligvis ikke som en drivkraft for strategien. Nu må det være nok. Det er blevet tid til, at HR-afdelingen indtager pladsen som en sand medspiller i organisationens succes.
Ved at integrere hele organisationen i HR-funktioner på en meningsfuld måde, gøre brug af værktøjer og processer til samarbejde i realtid og fremme en kultur med gennemsigtighed kan HR bane sin egen vej og blive en strategisk forretningspartner. Lad os se nærmere på de fem grunde til, at betydningen af samarbejde i HR ikke bør undervurderes – og hvordan det kan spille en afgørende rolle i at lede en organisation mod vækst.
Bedre samarbejde frigør HR fra adminhelvede
Det første skridt mod bedre samarbejde i HR og mellem HR og lederne er at frigøre afdelingen fra dens løbende administrative byrder. På trods af at det har været et samtaleemne i mere end et årti, er den største tidsrøver inden for HR stadig håndtering af de mange ad hoc-processer i HR-afdelingen, som ikke kan gentages, og som mangler et klart ejerskab. Denne ustrukturerede arbejdsbyrde betyder, at en stor del af HRs arbejde ikke forstås af resten af virksomheden.
For at bygge bro over denne kløft er vi nødt til at integrere de andre dele af virksomheden i HR-funktionerne på en værdiskabende måde. Et godt udgangspunkt er at implementere værktøjer og processer, der gør det muligt for teams at samarbejde i realtid om opgaver, som bidrager direkte til organisationens mål. Det er et reelt behov, som HR-afdelingen kan opfylde. Når man samarbejder, åbner man også døren til en kultur præget af samarbejde og gennemsigtighed. Det er det første skridt mod at bevise HRs værdi som en strategisk forretningspartner.
Tværfunktionelt samarbejde skaber ny forretningsindsigt
Det er en klar fordel for organisationen, når HR-samarbejdet forbedres. For HR-ledere er der foruden lettelse af den administrative arbejdsbyrde en anden, mindre indlysende, men mere virkningsfuld fordel – at der opbygges et datasæt over forretningsfunktionernes behov og prioriteter. Når man sammenkobler et præcist øjebliksbillede af organisationsstrukturen med virksomhedens forretningsmål, bliver det en langt mere ligetil opgave at identificere de kernekompetencer, der vil skabe en strategisk fordel for hver enkelt forretningsfunktion på markedet.
Bedre samarbejde i HR-processerne vil kort sagt give et retvisende billede af den aktuelle arbejdsstyrkes muligheder for at opfylde strategiske og forretningsmæssige mål. Dette vil tilføje en ny evne til dine ledelsesmæssige superkræfter – nemlig evnen til proaktivt at foreslå måder hvorpå de nuværende ressourcer kan omfordeles ved hjælp af omkostningsestimater, som er knyttet til investeringsafkastet for uddannelse og ansættelse. I stedet for at udgøre en del af ledelsens senere drøftelser kan du nu aktivt styre dem i en bestemt retning gennem vital forretningsindsigt.
Samarbejde indebærer at lære, hvordan hele virksomheden fungerer
Hvis det ikke står klart endnu, er det værd at gentage: Samarbejde mellem HR, lederne og topledelsen er afgørende for at opnå en holistisk forståelse af, hvordan hele virksomheden fungerer. I stedet for at stå uden for eller først senere få indsigt i vigtige drøftelser vil et bedre samarbejde give dig mulighed for at bygge bro over kløften mellem afdelingerne ved at lære at tale det samme forretningssprog.
Tag dig tid til at sætte dig ind i andre afdelingers arbejde, f.eks. salgsafdelingens, så du kan forstå deres behov for ressourcer og uddannelse, der driver markedsekspansion og produktsucces. På ledelsesniveau skal du deltage aktivt i drøftelserne i bestyrelsen og på direktionsniveau, så du kan forbedre din strategiske indsigt og viden om scenarieplanlægning. Det gør det lettere at tilpasse HR-initiativer til overordnede forretningsmål og gå fra en reaktiv mentalitet til en proaktiv vision.
Lederne bliver forandringsbærende for HR
Foruden at strømline HR-processer og give medarbejderindsigt, som er knyttet til forretningsmål, er det afgørende at støtte lederne i deres roller. HR kan ved at hjælpe lederne med at forstå de KPI'er og produktivitetsområder, der skal prioriteres for deres teams, sætte lederne i stand til at skabe positive resultater. Og det er vigtigt, fordi lederne er en af de vigtigste drivkræfter for gennemslagskraft i enhver organisation.
Ud over værktøjer og processer vil regelmæssige drøftelser om ledelse på mellemniveau hjælpe HR med at give lederne og deres teams den rette træning i ledelse og nøglekompetencer. Alle vil gerne føle, at deres arbejde betyder noget, og evidensbaserede træningsprogrammer sikrer, at din arbejdsstyrke forbliver effektiv, mens virksomheden forfølger sine mål.
En anden måde at udtrykke det på er, at det er den kanal, som HR kan bruge til at fremme den kultur, der er nødvendig for at drive organisationen frem mod dens vision og mission. Et samarbejdsmiljø, der fremmer værdier, som er i overensstemmelse med organisationens mål, er centreret omkring handlekraftige ledere, der går foran med et godt eksempel og inspirerer deres teams.
Hele din organisation vil forstå – og stole på – HRs evne til at understøtte vækst.
Den overordnede effekt af samarbejdet er, at hele virksomheden sætter pris på HRs evne til at lede medarbejdere, teams og afdelinger mod vækst. Bedre samarbejde betyder vellykkede ansættelser, uddannelsesinitiativer og strategier for fastholdelse af medarbejdere samt optimerede løn- og uddannelsesbudgetter. For andre end ledere og afdelingsledere er dette musik i en økonomidirektørs ører: Håndgribelige beviser på HRs effekt, som hjælper ledelsesteams med at overvinde deres modvilje mod omkostninger til deres største udgift – menneskelig kapital.
Med al denne kredit i banken kan HR overgå fra at være en skadebegrænsende funktion til en vigtig strategisk rådgiver i forbindelse med forandringsprocesser. HR vil kunne give datadrevet vejledning i perioder med organisatoriske forandringer, fordi hele organisationen allerede er meningsfuldt investeret i at give den indsigt, der skal bruges for at træffe bedre medarbejderbeslutninger. Og når en hel organisation har tillid til HRs evne til at understøtte vækst og drive succes, vil HR endelig være i den tillidsposition, som den fortjener at indtage.
Til sidst …
Afslutningsvist skal det siges, at HR-samarbejdets transformerende kraft rækker langt ud over administrativ effektivitet – det har potentiale til at ændre, hvordan en organisation opfatter og interagerer med HR som helhed. Ved at slippe af med de administrative byrder kan HR begynde at demonstrere den strategiske værdi, som arbejdsstyrken har brug for. Det er allerede bevist, at virksomheder, der samarbejder på en meningsfuld måde, har større gennemslagskraft.
Grunden til, at HR-samarbejde gør en forskel, er, at den grundlæggende enhed i samarbejdet ikke er en opgave, men en person. At styrke mennesker gennem samarbejde giver resultater på to fronter: produktivitet og kultur. Det er fremtidens HR. Denne tilgang gør det muligt for HR at optimere ressourcerne i overensstemmelse med forretningsmålene, styrke lederne og blive en katalysator for organisatorisk succes. Derfor er samarbejde nøglen til at forbinde medarbejderne med strategi.
HR-værktøjer der sikrer et bedre samarbejde mellem HR og lederne
Sympas HR-værktøjer med fokus på at fremme samarbejdet mellem HR og virksomhedens ledere muliggør hurtig tilpasning til forandringer, øget lederengagement og mere plads til at prioritere medarbejderne i virksomhedens strategi.