Axaz successhistorien med Sympa

Axaz er en vækstvirksomhed, der bragede ind på Oslos erhvervsmarked i maj 2021 med en mission om at revolutionere måden IT-tjenester leveres på.

  • Share on Facebook
  • Share on LinkedIn
  • Share on Twitter
  • Share on Whatsapp

En ny aktør, der nytænker, hvordan IT-tjenester udbydes

De tre stiftere af Axaz arbejdede alle sammen hos PwC, da de indså, at de fleste IT-implementeringer og integrationer er lange, komplekse, dyre – og ofte langsomme til at tilføre værdi for kunderne. “Vi vidste, at der måtte være en bedre måde,” siger Kim Jarno-Kristiansen, CEO i Axaz.

Grundtanken med Axaz er at levere løsninger, der hjælper kunderne med digital transformation. De besluttede tidligt, at de ikke ville tilbyde tjenester, de ikke selv ville bruge. Som Jarno-Kristiansen siger: “Vi tager vores egen medicin. Vores virksomhed skal sætte standarden for, hvordan man opnår kontrol, sikkerhed og effektivitet gennem integration og dataflow mellem forskellige systemer.

Det er derfor vigtigt for Axaz at gå forrest som et godt eksempel og oprigtigt kunne sige, at deres ydelser fungerer godt og giver værdi.

Et HR-system, der vokser med kunden

Jarno-Kristiansen havde gode erfaringer med Sympa gennem sit arbejde hos PwC, som involverede køb af HR-systemer til kunder. Axaz’ topledelse kontaktede Sympa kort efter etableringen af virksomheden. “Sympa har en af de bedste API’er, vi har set i et HR-system,” fortsætter Jarno-Kristiansen.

En API (Application Programming Interface) er en grænseflade, der gør det muligt for forskellige systemer at kommunikere med hinanden. Sympas integrationsvenlige API fungerer godt og muliggør dataflow mellem systemer, såsom løn, tidsregistrering og workforce planning.

 

Vi tilbyder, er systemintegrationer, og derfor er det vigtigt at vi også selv har en HR-løsning, der nemt kan integreres med andre systemer og muliggør gode data flows. Heldigvis opfylder Sympa alle disse krav.

 

Axaz’ hurtige vækst gjorde det essentielt at anskaffe en HR-løsning, der muliggjorde effektiv skalering, samt håndtering af nye medarbejdere på en struktureret og professionel måde. De planlægger at tredoble deres medarbejderantal i de næste 12 måneder – og fordoble det igen året efter.

“Grundet vores hurtige vækst er det meget vigtigt for os, at rekruttering og onboarding af medarbejdere er så nem som muligt,” siger Jarno-Kristiansen. Derfor fremhæver Axaz Sympas onboarding-løsning som et stort plus. Det hjælper dem med at skabe en optimal og gennemtænkt proces, der hjælper nye medarbejdere med at falde til samt forstå virksomhedens kultur, aktiviteter, retningslinjer og politikker.

Sympa hjalp også Axaz med at opbygge et brugbart overblik over deres medarbejderdata. “Vi prioriterede tidligt 100% GDPR-overholdelse ved at få alle vores medarbejderdata ind i Sympa. Det sikrer, at vores medarbejderdata altid er opdaterede og samlet ét sted.” Ifølge Jarno-Kristiansen er et andet højdepunkt, hvor let det er at konfigurere systemet, så det passer til netop deres behov.

 

Det er meget nemt at få systemet til at passe til vores arbejdsgange, dataarkitektur og processer.

En vellykket implementering og en lys fremtid forude

Valget af Sympa var det første skridt. Næste trin var implementeringen og integrationen med Axaz’ øvrige systemer. Efter et veloverstået projekt var Axaz meget imponeret over Sympas konsulent. Implementeringsprocessen med Sympa var fremragende, og Sympa’s konsulent guidede os gennem projektet på en effektiv og professionel måde,” siger Jarno-Kristiansen, efter at projektet blev afsluttet med succes på blot to måneder.

“Konsulenten kender systemet særdeles godt og har helt klart stor erfaring med implementering af Sympa.” Jarno-Kristiansen satte især pris på Sympa-projektets metodologi, der klart præsenterer alle trin gennem hele processen. “Sympa’s konsulent hjalp os med at blive mere uafhængige og sikre i brugen af Sympa, efter at implementeringen var afsluttet, så nemt kunne foretage justeringer selv.”

Men dette er ikke afslutningen på rejsen. Axaz planlægger at begynde at bruge Sympa til Medarbejderudviklingssamtaler, Mål & Performance samt Karriereplanlægning. Axaz-teamet er også glade for nemt selv at kunne foretage ændringer i systemet uden behov for yderligere rådgivning. For eksempel gør Sympas API det nemt at overvåge og automatisere tildeling og sletning af brugerrettigheder, adgang og licenser.

 

Sympa's API gør det nemt at opsætte de data, som vi ønsker at gøre tilgængelige. Vi har lige præcis det, vi har brug for - uden at behøve tilkøbe ydelser eller bede Sympa's konsulenter om hjælp.

 

Axaz bliver formentlig også snart en Sympa-integrationspartner. “Vi ser frem til et spændende samarbejde, der vil være medvirkende til at skabe den værdi, vi ønsker at tilbyde vores kunder,” slutter Jarno-Kristiansen. I fremtiden kan nordiske virksomheder se frem til, at Sympas HR-løsning tilbydes som en del af en omfattende IT-tjeneste, leveret af et team med dokumenteret erfaring, der værdsætter brugervenlighed og problemfri implementeringer.

Er du nysgerrig efter at prøve Sympa?

Tag kontakt til os, så vil vi med glæde vise dig, hvad Sympa kan gøre for din virksomhed!