Nordic Nest blev kunde hos Sympa i maj 2020, netop da pandemien ramte værst. Men som e-handelsvirksomhed inden for indretning og design har de dog ikke lidt så meget under pandemien, tværtimod. Medarbejderstyrken er vokset kraftigt, hvilket har stillet højere krav til professionelle HR-processer. Nordic Nest er en nysgerrig virksomhed med et stort hjerte – og ny teknologi, hvor medarbejderne er i fokus, var derfor et passende projekt.
Sympa er i Nordic Nests ånd
Sanna Broström arbejder som People Development Lead hos Nordic Nest. I foråret 2019 iværksatte hun og hendes team hos People & Performance netop arbejdet med at indføre processer for udvikling af medarbejdere, arbejdsmiljø og trivsel. Sanna fortæller:
– "Vi indså hurtigt, at vi havde brug for – ja egentlig snarere gerne ville have – et HR-system. Samme år tog vi til en messe i Stockholm for at undersøge, hvilke alternativer der fandtes. Vi ledte efter et HR-system, der var brugervenligt, i Nordic Nests ånd og var fleksibelt. Noget, som vi kunne tilpasse til vores forretning og tempo. Valget faldt på Sympa.
Kører hurtigt og synkroniserer på vejen
Det første, Sanna og hendes team gjorde, var at identificere, hvad ledere og medarbejdere havde behov for i et HR-system. Det arbejde blev påbegyndt i slutningen af 2019, og i august 2020 var det meste på plads, og Sympa var implementeret.
De begyndte med kun at bruge Sympa i HR-teamet for at teste systemet. Sidenhen lod de lederne komme til. Inden næste lønforhandling i april skal systemet implementeres for medarbejdere og have funktioner som f.eks. medarbejdersamtaler.
– Vi ved, hvor vi skal hen, og løber hurtigt, og så sker der sjove ting undervejs. Vi syntes, det var vigtigst at komme i gang med Sympa i lille skala, teste os frem og opbygge et velfungerende maskineri, før vi involverede alle medarbejdere, siger Sanna.
Stærk vækst har stillet store krav
Da Nordic Nest startede samarbejdet med Sympa, var de omkring 100 medarbejdere. Nu er de 500. På meget kort tid rekrutterede man omkring 200 personer, og i denne proces var Sympa et fantastisk værktøj. Sanna forklarer:
– Vi ønsker ikke at hente konsulenter ind gennem bemandingsvirksomheder; vi ønsker at ansætte og opbygge vores egne stærke teams. Alle skal være under samme tag og have de samme forudsætninger for trivsel og succes. Den kraftige vækst stillede store krav til, hvordan vi håndterede rekruttering, kontraktudfærdigelse og onboarding. Der var Sympa helt afgørende.
Nem integration og flot grænseflade
Ud over Sympa samarbejder Nordic Nest med leverandører som Teamtailor og Learnster. Systemer, som de nemt kunne integreres med Sympa. At grænsefladen er flot og brugervenlig nævner Sanna også som en af fordelene ved Sympa. Og desuden det faktum, at hun selv nemt kan oprette nye moduler, når behovet opstår.
- Selv om jeg får meget hjælp fra Sympas support, hvis jeg har brug for det, kan jeg ordne mange ting selv. Hvis vi har et møde og beslutter os for en ny funktion, kan jeg få den på plads samme dag, siger Sanna.
Bæredygtige HR-processer
Sanna forklarer, at de ikke havde supermange data at sammenligne med fra tidligere, eftersom de implementerede Sympa på så tidligt et tidspunkt i virksomhedens modningsproces. Hun mener dog, at det ikke havde været bæredygtigt uden Sympa. At de ikke ville have været i stand til at levere på samme høje niveau og vækste i så hurtigt et tempo, hvis det ikke havde været for Sympa og integrationen med andre systemer.
– Vi er på en fantastisk rejse med Nordic Nest, og vi har sat høje mål. Alt, hvad vi gør inden for området People & Performance, er supervigtigt for hele virksomhedens succes. Når alt, hvad man forudsætter skal fungere, rent faktisk fungerer, kan man udvikle sig.
Sanna fortæller også, at de netop har erhvervet et nyt selskab, Svenssons i Lammhult. Det betyder, at de har masser af data, der skal opdateres, med nye medarbejdere og nye overenskomster. Uden Sympa ville det have været en svær opgave.
"Sympa udvikler hele tiden sit tilbud og inviterer os kunder til at være med og påvirke processen. Man kan mærke, at de satser og tænker langsigtet, slutter Sanna Broström.
Sannas bedste tips til en succesfuld forandringsrejse
Stil jer selv følgende spørgsmål, før I træffer beslutning om, hvordan og med hvem I skal samarbejde:
-
Hvem er I som organisation, og hvad skal I bruge, for at I får succes og udvikler jer
-
Hvilket skridt har I behov for at tage næste gang, og hvad er de næste 10 skridt fremadrettet?
-
Hvornår skal disse skridt tages? Lav en plan et, tre og fem år frem.
-
Hvilke systemer skal kunne integreres og være kompatible med hinanden?
-
Hvad kan I vinde på planen, både økonomisk og tidsmæssigt?
-
Bæredygtig HR er en levende proces. Har I nogen, der kan drive HR-arbejdet fremad?
-
Hvordan arbejder leverandøren med udvikling, er I et godt match om fem år?